UNDGÅ MADSPILD – SMART MADOPBEVARING

, ,

Friske råvarer er en dyrebar luksus. Derfor er det vigtigt at opbevare maden rigtigt i køleskabet. På den måde er der ikke behov for at købe så meget eller smide så meget ud. Og vi sparer penge, og vi sparer verden fra madspild. Her får du konkrete tips til at undgå madspild og til smart madopbevaring.

HVORDAN OPBEVARES MAD FOR AT HOLDE DEN FRISK?

I denne artikel vil vi blandt andet komme ind på:

  • I hvilken del af køleskabet bør du opbevare ost, pølse, smør, frugt og grønt osv.?
  • Hvad hører hjemme i køleskabet, og hvad gør ikke?

 

billede af køleskab - undgå madspild - smart opbevaring af mad

Opbevaring af frugt og grønt

Ikke alle typer af frugt og grønt kan lide de samme temperaturer. Faktisk er oprindelsen af produktet med til at afgøre, hvor det bedste opbevaringssted er. Tropiske frugter, såsom bananer og appelsiner, foretrækker rumtemperatur. Andre fødevarer bør opbevares i forskellige temperaturzoner i enten køleskab eller fryser.

Hvor i køleskabet? Forskellige temperaturzoner

  • -18°C: Fryseren er ideel til langtidsopbevaring af frossen mad, is og isterninger. Du kan også fryse madrester så de holder længere og kan spises senere. For at undgå frostskader, og for at opretholde kølekæden, tilbyder BORA køle- og frysesystemer Power Cool og Power Freeze funktioner.
  • Omkring 0°C: Den ideelle temperatur for letfordærvelige fødevarer som fisk, kød, skaldyr og pølser. Disse bør opbevares i BORA Fresh zero rummet – den køligste del af køleskabet. Du kan også forlænge holdbarheden på forskellige typer af frugt og grønt, samt mejeriprodukter, ved at opbevare dem her.
  • 5°C: Den rigtige temperatur for mejeriprodukter som yoghurt og ost er midt i køleskabet. Det er også det bedste sted at tø kager, færdiglavet mad og mad op. Åbnede madbokse, hermetisk indpakket mad eller skåret frugt har ikke behov for at nedkøles så meget. Det kan du fint placere i toppen af køleskabet, som har en tendens til at være lidt varmere.
  • Den varmeste del af køleskabet er døren. Det er et godt sted at opbevare æg, smør, syltetøj, dressinger og tubemad. Der er som regel en flaskehylde til opbevaring af drikkevarer i bunden af køleskabsdøren.
  • Ikke i køleskab: Olivenolie, nødder, honning osv. hører ikke hjemme i køleskabet. Det bedste sted at opbevare frisk brød er i en brødkasse. Madvarer, som har lang holdbarhed, kan opbevares på et tørt og mørkt sted, for eksempel et godt ventileret spisekammer eller opbevaringsskab med en gennemsnitstemperatur på 15 til 20°C.

 

Undgå madspild – smart opbevaring af mad med BORA Cool

Undgå madspild – smart madopbevaring med BORA Cool

 

Køkkenet i sig selv er ikke rigtig det bedste sted at opbevare mad – undtagen køleskabet og fryseren, selvfølgelig. Det skyldes den relativt høje temperatur. Om muligt, bør du kun have mad, som skal spises snart, stående fremme i køkkenet. Når du planlægger hus og køkken, er det fornuftigt at tilpasse køkkenets placering mod øst eller nord, så det ikke bliver varmet så meget op af solen.

Tips: Hvis du har varme madrester, så er det bedst at nedkøle dem helt, inden du lægger dem i køleskabet i en lufttæt opbevaringsboks.

 

Hvor længe kan du have frugt og grønt i køleskabet?

Hvor længe frugt og grønt kan holde sig, afhænger af hvor friskt det var da du købte det. Med BORA køle- og frysesystemer kan du forlænge holdbarheden markant takket være den nøjagtige justerbare temperatur og BORA Fresh zero rummet.

For eksempel vil en kiwi holde sig op til 48 dage længere, æbler og gulerødder omkring 40 dage, kål op til 12 dage længere og salat op til 11 dage længere i køleskabet BORA Cool.

Du finder en liste med nøjagtig holdbarhed til forskellige fødevarer i BORA køle- og fryseskab her.

undgå madspild - smart madopbevaring

 

Hvor er de forskellige områder og temperaturzoner i køleskabe og frysere?

Her skal vi se på områderne og temperaturzonerne i BORA køle- og fryseskab. Fra bund til top, som mere eller mindre svarer til fra koldt til varmt.

Temperaturen i BORA Fresh zero rummet er omkring 0°C. Ideelt til opbevaring af sarte fødevarer som frugt og grøntsager. De øvre skuffer har fugtighedskontrollåg, som sikrer ideel fugtighed.

Andre følsomme, indpakkede madvarer som kød eller frisk mælk, kan også køles i BORA Fresh zero delen. Sådanne madvarer bør ideelt set placeres på den nederste hylde, der ikke har fugtighedskontrol. Optimal opbevaring holder maden frisk så længe som muligt, og sikrer at maden bevarer værdifulde vitaminer og mineraler.

I kølesektionen, som ligger over BORA Fresh zero delen og skabets 4-stjernede frysedel, stiger temperaturen jo længere op i skabet man kommer. Klimazonerne i køleskabet er adskilt af en opbevaringshylde med en multimåtte.

Opbevar kød, pølse, fisk og mejeriprodukter i bunden. Herover kan du have tilberedte retter, mad som skal tøs op og ost (til modning). I den øvre del kan du have syltetøj, tætpakket eller skåret frugt. Specialfunktioner som Power Cool, Party og Eco, muliggør situationsspecifikke ændringer i køleforholdene i en given periode.

 

Billede af urter i BORA Cool køleskab

 

BORA Cool – køle-, kombi- og fryseskab

Dørene i køleskabet har en tendens til at være lidt varmere end resten af køleskabet. Dørhylderne er egnet til lufttætte beholdere, BORA multifunktions-hængestativ, BORA serveringsbræt og BORA multifunktions-pigmåtte, og du kan opbevare krukker, tuber, drikkevarer og mad egnet til umiddelbar anvendelse, såsom smørbart smør, perfekt modnet ost eller æg. Mælk kan også sagtens opbevares her.

Konveksionskøling i BORAs køleskab sørger for optimal luftcirkulation, så temperaturerne altid holder sig stabile i alle områder.

Temperaturen i BORA Cool køleskabets 4-stjernede frysesektion er mindst -18°C. Ved denne lave temperatur kan holdbarheden på friske fødevarer forlænges med flere måneder. Takket være vores No Frost-teknologi, som regulerer luftfugtigheden i frysedelen, undgås frostskader. Dette sker, når maden tørrer ud, fordi fugtigheden fjernes.

 

BORAs NO Frost-teknologi

BORAS No Frost-teknologi forhindrer også frostskader og uønsket ophobning af is i BORA Freeze fryseren og fryserummene i BORA Cool køle- og fryseskabene.

Fryseskufferne er designet til maksimal udnyttelse af volumen, så større mængder kan fryses. De tre øverste niveauer i frysesektionen er udformet som åbne udtræksbare hylder. Her kan du nedfryse mad, som skal være synlig ved første øjekast og så let at tage frem som muligt. Vil du ikke have, islagkagen til næste fest bliver klemt, når du tager den ud? De åbne udtræksbare hylder er perfekte til at opbevare fødevarer sikkert og er nemme at tage ud. Her kan du også stable mad for at spare plads.

Fryseren BORA Freeze er enkel og intuitiv at betjene via et display. Specialfunktioner som Power Cool, Party og Eco muliggør situationsspecifikke ændringer i fryseforholdene i en given periode.

Læs mere om den rette måde at fryde madvarer ned på her

Undgå madspild – smart madopbevaring

At opbevare mad korrekt er afgørende, hvis du vil have den frisk så længe som muligt.

Følgende scenarie ringer sandsynligvis en klokke: Du går på indkøb mens du føler dig sulten og ender med at købe mere, end du havde tænkt. Når du kommer hjem, lægger du indkøbene i køleskab, fryser og spisekammer, men du må smide de første varer ud efter bare et par dage, fordi du har glemt dem og de er ikke længere gode.

Indkøbet går effektivt hånd i hånd med rigtig madopbevaring. Og vil du håndtere madvarer så bæredygtigt som muligt, køber du lige det du har brug for.

 

Fra planlægning og indkøb til rigtig madopbevaring

For at undgå dårlige køb – og dermed madspild – anbefaler vi at lave en ugentlig madplan. Hvilke retter vil du lave i den kommende uge? Tag et kig i køleskabet eller fryseren for at se, hvilke ingredienser du allerede har på lager. Se efter opskrifter, som anvender de fødevarer, der snart skal bruges – eller brug fantasien! Skriv derefter en indkøbsliste, der kun indeholder de specifikke produkter, du rent faktisk har brug for.

Forsøg at købe kun lige præcis NOK – så slipper du for glemte rester i køleskabet. Læg varerne på en fornuftig måde i dine kurve og tasker, alle følsomme fødevarer øverst, så der ikke kommer mærker eller revner, noget som gør de fordærver hurtigere. Måske bør du have en køletaske ved hånden i varmt vejr. Dette bidrager til at temperatur bibeholdes, hvilket også har effekt på holdbarheden.

Når du kommer hjem, så læg fødevarerne på plads så hurtigt som muligt. Prioriter mad, som skal i fryser og køleskab og opbevar de andre varer på et mørkt, tørt sted, for eksempel et spisekammer eller opbevaringsskab. Det er godt at fjerne nogle madvarer fra industriemballagen og lægge dem i BORA Cool tilbehør, for eksempel opbevaringsbokse eller sorteringsbøtter.

UNDGÅ MADSPILD – SMART MADOPBEVARING

De bedste tips og tricks for mindre madspild finder du her: Spis os – gode tips til brug af madrester!

Se BORA produkter i aktion hos en af ​​vores dygtige BORA-forhandlere over hele Danmark: