fremtidens køkken BORA downdraft

Af alle rummene i hjemmet er køkkenet centrum for energi, aktivitet, hygge og kreativitet – det bankende hjerte i enhver bolig.  Hvordan ser fremtidens køkken ud?

Men verden er i konstant forandring, vores miljøer og vaner ændrer sig, og køkkenet vil også ændre funktion, udseende og brug.

Fremtidsforskere er enige om mange ting: Flere mennesker vil flytte ind til byerne. Byerne bliver større, og vores boliger bliver mindre. Naturressourcerne bliver mere begrænsede, maden dyrere, og affald bliver et stadig større problem. Ny teknologi vil ændre den måde, vi handler på og intelligent teknologi vil blive integreret i alle hjemmets dele.

 

Fremtidens køkkenFremtidens køkken

Så hvad vil det betyde for, hvordan fremtidens køkken ser ud. Vigtigere end det: hvordan vil det føles at lave mad, spise og være sammen der?

Midt i disse fremtidsudsigter er det vigtigt at tage vare på det sociale aspekt, varmen, trygheden og den kreative glæde i et køkken. Vi vil forstærke netop det at være sammen, socialisere og hygge sig omkring gryderne. Slet og ret bruge teknologien til at forbedre de menneskelige faktorer i køkkenet.

 

Bæredygtighed og genbrug

Der tales meget om automatisering og digitalisering i fremtiden. Vi ønsker ikke at automatisere vores egne valg væk, men vil hellere facilitere dokumenterede handlinger.

I fremtiden vil vi se filterløsninger, som gør det muligt at genbruge vandet. I køkkenet vil vi måske have løsninger, der omdanner vores madaffald til kompost.

En af de interiørtrends, vi har fortalt om tidligere, som har været her nogle år, og som vil blive forstærket i fremtiden, er åbne løsninger med mindre overskabe og flere åbne hylder. Designmæssigt stemmer det godt overens med moderne minimalisme og med sociale og transparente, åbne rum.

 

Bekæmp madspild og affaldFremtidens køkken

De åbne og overskuelige hylder giver os ganske enkelt et tættere forhold til maden. Vi gemmer ikke maden væk i skuffer og skabe, men opbevarer den på overskuelige hylder, så vi ved hvad vi har. Lad os bruge det op vi har i stedet for at købe mere. Alt sammen noget der bidrager til mindre affald, mindre energiforbrug og mindre madspild. Fremtidig madopbevaring vil også tilpasse temperaturen efter madvarernes mærkning, så de holder længere.

Multifunktionelle og smarte møbler – store flader og skjulte funktioner.

Fremtidige køkkenborde vil måske have intelligente zoner, hvor du kan veje maden, varme maden, afkøle maden eller finde opskrifter – alt efter hvad du har brug for. Bordet kan bruges til lektielæsning om eftermiddagen, legebord om formiddagen og madlavningszone om aftenen. Bordet skal også samle venner og familie til lange gode måltider sammen.

Måske erstattes ordet komfur af tilberedningszoner, og måske forsvinder ordet emhætte helt?

 

At samles over gryderne

Sociale arenaer er vigtige i store byer, både i og uden for vores egne boliger og en vigtig teknologisk innovation, der passer som fod i hose i fremtidens køkken, er bordemfanget. Et integreret emfang er lydsvagt og diskret og gør det meget enkelt at samles rundt om gryderne. Mange spår, at emhætten vil dø ud i fremtiden. Lugt, fedt og os vil forsvinde fra det sted, det opstår – lige fra kogepladen og ned i et integreret bordemfang.

Ja, det er måske nogle af de ændringer vi vil se i fremtidens køkken.
Fremtiden er et produkt af nutiden, og fremtiden er spændende.
Er du klar for at lade fremtiden flytte ind i dit køkken?
God rejse!


Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.