Fra opholdskøkken til køkkenalrum
Trend Report Køkken
Det moderne køkken slår næsten en baglæns saltomortale til det, der var moderne engang. Til den tid, hvor køkkenet stadig var boligens centrum. Back to the roots? Det kan man godt sige — men naturligvis på en helt nye måde!
Hverdagslivet udspillede sig dengang i det såkaldte opholdskøkken. Her blev der ikke kun lavet mad og spist. Her syslede kvinderne også med deres håndarbejde som syning, strikning og hækling. Mændene læste deres avis. Børnene lavede deres lektier.
Endelig var opholdskøkkenet, i det mindste i efterårs- og vintermånederne, ofte det eneste rum, hvor der var hyggeligt varmt.
Vi kiggede på, mens bedstemor lavede mad
Mine bedsteforældre havde sådan et stort og hyggeligt opholdskøkken. Jeg husker de vidunderlige søndage, hvor vi kiggede på, mens bedstemor lavede mad, og fik lov at hjælpe til. Duften af oksekødssuppe, roastbeef med sauerkraut og godbidder fyldte rummet, ja hele huset. Ingen emhætte til at begrænse forventningens glæde.
Men i forbindelse med det økonomiske opsving kom også det indbyggede køkken på mode. I dette ekstra rum kunne husmoderen koncentrere sig helt om tilberedningen af maden og arbejde mellem hængeskabe, kogeplader og emhætte. De færdige retter rakte hun gennem en serveringslem ind i spisestuen. Denne form for arkitektur og indretning fra 60’erne oplevede jeg i mine forældres hus.
Sådan boede man, hvis man havde opnået en vis levestandard.
Efter maden gik man ind og satte sig i sofaarrangementet i den tilstødende stue. Her blev der røget heftigt, og de mandlige gæster drak cognac mm. i kæmpe glas.
Damerne nippede til æggelikør.
De funktionelle grænser opløst
I de følgende årtier blev de funktionelle grænser mellem køkken, spisestue og stue efterhånden opløst. At spise og drikke blev socialt acceptabelt.
Hobbykokke tryller madretter frem til hjemmets gæster som var de professionelle stjernekokke.
Køkkenet bliver til et kreativt værksted
Køkkenet bliver til et kreativt værksted. Og til et objekt, der skal vises frem, og som kan ses fra spisepladsen. Ejendomsudviklere og bygherrer tager højde for de ændrede bolig- og livsholdninger med ny arkitektur og rumopdeling. Først og fremmest i urbane områder, hvor der er en stor købekraft.
Og specielt single- og double-income-no-kidsapartments, som er udført i atelierlignende planløsninger, er populære blandt beboerne. Her er soveværelset ikke bare et sted, hvor man sover om natten. Det benyttes også om dagen og har et lille kontorhjørne, en hyggelig læseplads og/eller hyggelig sovesofa.
Badeværelset eller wellnessoase
Badeværelset har udviklet sig fra flisebelagt vådrum til wellnessoase. I henhold til trendforskerne er: Badeværelset det nye køkken. Mens køkkenet er den nye bil, hvilket vi allerede ved. Den repræsentative stue har mistet sit formål ligesom spisestuen. Dens funktion er i dag mere et intimt læse-musik-TV-hjørne for familien. Og ved det store spisebord spises der ikke kun; her laver børnene lektier; far eller mor bruger det som midlertidig arbejdsplads – med PC, smartphone eller tablet. Og hvis der er gæster, bliver man siddende på behagelige stole ved det lange bord, indtil selskabet bryder op.
Voluminøse emhætte-monstrum forsvinder
Det tidligere opholdskøkken har så at sige udviklet sig til et køkkenalrum. Ikke mindst takket være bordemfang-systemerne fra BORA. De får efterhånden det forstyrrende voluminøse emhætte-monstrum til at forsvinde i huse og lejligheder. I stedet for suger aktive emfangsystemer, som er placeret direkte ved kogepladen, madosen ned og ind i deres filtre under komfuret – næsten usynligt. Loftet over komfuret kan i stedet for bruges til målrettet belysning eller bare pæne lamper.
Og ved komfuret kan der hænge et billede på væggen i stedet for en emhætte. Arkitekter og designere elsker at designe med frie planløsninger og de nye muligheder. Og det gør beboerne også. Ellers havde denne boligtrend, hvor man bor meget åbent, ikke slået igennem.
Tekst: BARBARA FRIEDRICH – årgang 1951, tog en uddannelse som korrespondent efter studentereksamen og læste senere kommunikationsvidenskab, litteratur og filosofi på Ruhr-Universität Bochum. Hun har siden starten af 1980’erne beskæftiget sig journalistisk med emnerne design, arkitektur og bolig. Efter at have varetaget ledende funktioner ved tidsskrifterne Ambiente, Elle Decoration og Architektur&Wohnen blev hun i 1993 chefredaktør for Zuhause Wohnen og i 1999 for A&W Architektur&Wohnen på Jahreszeiten Verlag i Hamborg. Hun fortsatte som chefredaktør indtil 2016 og blev til sidst udgiver af magasinet. Siden har Barbara Friedrich arbejdet selvstændigt som forfatter, moderator og jurymedlem i designmiljøet. Barbara Friedrich producerer videoklip om designklassikere, som kan ses på YouTube og på hendes website www.barbarafriedrich. de. Hun var initiativtager og medforfatter på Euro Design Guide (Heyne Verlag, 1991). Hun er medlem af Rådet for Formgivning, hvor hun sad i præsidiet i mange år.
Foto: werkhaus Küchenideen – top foto: @ireneslundephotography og @bonum.no
Kontakt os