Køkkentrends 2024 – 7 tips til årets køkkentrends og interiørtrends 

BORA X BO - Historien om den professionelle dampovn til hjemmet

Bæredygtighed, VÆREdygtighed, naturmaterialer og personlighed. Det er stikordene for de kommende køkkentendenser.  I denne artikel giver vi dig hele 7 tips til hvordan du kan udnytte årets køkkentrends (2023-2024), og vi uddyber dem lidt mere i detaljen.

Vi håber du får nogle nyttige idéer til din egen indretning, men husk at følge dit hjerte og din egen personlige stil. Det er jo dig, der skal bruge køkkenet til daglig!  

Interiørtendenserne 2024

Hvad er det der påvirker interiørtrends? Det er selvfølgelig flere ting, men først og fremmest er det tiden vi lever i, som påvirker os. Helt fra den globale stabilitet til konjekturbølgerne. Når verden føles kaotisk, vil vi have mere ro og harmoni i vores hjem. 

Billede af et køkken i sten og egetre

Årets køkkentrends

1. Genbrug og bæredygtighed 

Hvert år, når vi skal beskrive de nye køkkentrends, kommer både genbrug og bæredygtighed længere og længere op på listen. Og i år vælger vi at sætte det øverst. Den øgede sociale bevidsthed er en god indikator for trendbilledet, idet der jo er noget smukt i ønsket om at bruge gode ting, der allerede er skabt. Genbrug og bæredygtighed er slet og ret trendy, og der udvikles stadig flere former for genanvendelse: 

 

  • Bland gammelt og nyt: Du behøver ikke købe ALT på loppemarked eller Den Blå Avis for at følge denne trend. Det kan lige så godt være, at du blander nyt og gammelt fra gemmerne. Det er netop en sådan tendens vi ser mere og mere af.  
  • Det personlige køkken med godt brugt: Det kan fx være at skræddersy et helt nyt køkken rundt om et gammelt møbel eller et arvestykke. Eller det kan være, at du finder en gammel kaffekande, som får nyt liv i dit moderne køkken. Du gør interiøret mere personligt med genstande, der har en historie.  
  • Kvalitet i hvidevarer og armatur – varige ting: Måske har du hørt nogen sige ”du græder kun én gang, når du køber kvalitet”. Hvem af os har ikke stået ved kassen hos en af elektronikkæderne, og vidst at et køb har begrænset levetid. Måske tænkt, at dette er alt for billigt – og i sit stille sind undret sig over hvor hurtigt det går i stykker. Verden er færdig med dårlig produktion. Vi trænger til holdbare hvidevarer, der faktisk er lavet til at holde. Og i gode materialer. Det er noget forbrugerne til stadighed ønsker, og dermed en trend hvor vi prioriterer kvalitet frem for pris. Så heller færre TING. 

Tips: Genbrug – trenden med forskellige overflader passer perfekt til et lidt mindre budget med tanke på genbrug af køkkenelementer. En køkkenø kan godt være med en helt anden overflade end skabsvæggen. 

Billede af et køkken for å illustrerer årets køkkentrends 

2. Naturmaterialer i årets køkkentrends

Vi vil omgive os med materialer, som vi også finder i naturen. Materialer, som repræsenterer det trygge og som har en naturlig kvalitet og holdbarhed. Du kommer let til tendensen med materialer som:  

  • Forskellige træsorter – stadig de mørke, men mere og mere lyse sorter vinder indpas 
  • Sten, marmor og glas
  • Grønne planter og urter – måske hjemmedyrkede! 
  • Naturlige tekstiler som gardiner, duge og viskestykker i linned 
  • Køkkener i forskellige farver og overflader, med kombinationer af træsorter og farver 
  • Mønstret marmor sammen med rolige træsorter 
  • Sammensæt kontraster i materialerne – det bløde og det hårde, det lyse og det mørke, gammelt og nyt  

Tips:  Hvis du ikke bygger hele køkkenet om, kan genstande af naturmaterialer fungere som tilbehør og pynt og give dig en fornemmelse af fornyelse.  

3. Årets farver 

 

Årets farver har også sin oprindelse i naturen. Eksempelvis ser vi blå toner, som minder om himmel og hav, røde toner som terracotta og jordfarver og andre sarte nuancer. 

Farverne kan kombineres tone i tone; eksempelvis med samme farve på væg og indretning/møbler, men også i kombination af neutrale og lyse toner tilsat stærke farver – såkaldte colour splash – til og med lidt neon. Sidstnævnte er ofte ting, der hurtigt kan byttes ud, som mindre møbler eller interiørdetaljer. 

Skal farven være mat eller blank? Matte farver dominerer stadig, også i kombinationer, hvor nogle kontraster med blanke overflader kan give et friskt look. 

Hvad med tapet? Både teksturtapet og mønstret tapet er gældende tendenser. Vægge med lister, som vægpaneler, er meget populært. Teksturer, som trælister, har vi set længe og stadig flere varianter dominerer trendbilledet. Stikordet er tekstur. 

Også her kan du nok fornemme, at vi har med en dejlig valgfrihed at gøre! Og til syvende og sidst, er det din personlige smag, der afgør hvordan dit køkken skal se ud. 

 

Tips: Køkken og væg i samme farve vil øge rumfølelsen og få køkkenet til at fremstå større. 

 

 

4. Formsprog i årets køkken- og interiørtrends 

 

Organiske og beroligende former, som afrundede kanter, buede køkkenøer og åbninger. Også her kan vi lide kontraster – sat op imod bordplader i sten. 

Denne trend giver mulighed for at tænke helt nyt og det unikke bliver en trend i sig selv. Flere og flere køkkener har multifunktionelle løsninger. Arbejdsstationer, der nemt kan gemmes væk, så rummet ikke altid ser ud som et køkken. Køkkener uden overskabe og emhætter. De fleste køkkenforhandlere har smarte løsninger til sådanne ’stuekøkkener’ – som fx bordemfang: Kogeplader med integreret og særdeles effektiv ventilation eller såkaldte ’pocket skabe’ hvor skabsdørene forsvinder når de er åbne. 

Retro er også en tendens, der hitter som aldrig før, så du behøver ikke nødvendigvis smide et gammelt køkken ud. Måske kan det fikses lidt, hist og her – og så bliver dét, det mest trendy køkken af alle? 

 

Tips: Kombiner nyt og gammelt – og spar tid og penge 

Tips: Opsøg din nærmeste køkkenforhandler og se alle de smarte løsninger, der findes til det moderne køkken!  

5. Metaller i årets køkkentrends

 

Det er lækkert at pifte køkkenet op med metalelementer som greb, armatur og lamper. De varme metaller har længe domineret trendbilledet, men nu er vi, i fuld fart, på vej ind i en periode, hvor de kolde metaller får større og større vægt. Også her er bæredygtighed en vigtig faktor, og rustfrit stål er den klare vinder. Fremstillingen af rustfrit stål er meget miljøvenligt og helt blyfrit i forhold til de fleste andre overflader. Dertil kommer, at stål er genanvendeligt og meget hygiejnisk i et køkken.

Vi ser en stigende tendens med hele bordplader i rustfrit stål, og detaljer som greb og armatur i stål hitter. Hvor de varme metaller giver en ’lun’ effekt, giver de kolde metaller en følelse af industriel luksus. 

 

Tips: Vidste du, at du kan købe både en sølv- og guldfarvet ventilationsrist til alle BORA Pure modellerne? 

6. Funktioner 

 

Vi bruger heldigvis mere og mere tid på madlavning. Tendensen er, at vi er på vej væk fra præfabrikeret mad og vi laver mere mad fra bunden. Vi ønsker, i stadig større grad, at lave mad sammen – også med vore gæster. Ja, der findes næsten ikke noget hyggeligere end at stå rundt skærebrætter eller boblende gryder, sammen med de mennesker vi holder af – for så at sætte sig rundt om bordet og nyde resultaterne sammen. 

Et køkken er til at lave mad i. Men også meget, meget mere. ”Velkommen til et VÆREdygtigt køkken – et køkken alrum”, siger BORA. Et køkken, hvor det ganske enkelt er godt at være! Et opholdskøkken; et køkkenalrum: Til at lave lektier i, til hjemmekontoret, til den gode samtale, hvor vi ler sammen, betror os til hinanden og måske endda danser i? 

Ved at fjerne irriterende elementer som fedt, madlugt, ventilationsstøj, genererende apparater, der tager udsyn osv., skabes et rum til ro og hygge – såvel som til himmelske madretter.  

Høje skabe fra gulv til loft – som gemmer madlavningsstationer bag skabsdøre, der forsvinder ind i væggen når de er åbne. Køkkenborde, som minder mere om en skænk end et bord samt køkkenøer med spiseplads, der også bruges til lektielæsning. Store og støjende emhætter er forsvundet ned i komfuret, hvor de effektivt og nærmest lydløst fjerner madlugt, stegepartikler og fedt. 

 

Tips: BORAs bordemfang og kogeplader  er de teknisk mest førende på markedet. De har en effekt på hele 99,7% og kåres til stadighed som bedst i test og vinder af flere design awards. 

 

7. Økonomi 

Du behøver ikke investere en halv årsløn på at forny dit køkken. I første omgang kommer du langt med en malerkost og lidt småfornyelser. Vælg de dele ud, som er slidte og byt til nyt i første omgang. At skifte en bordplade, kan give et slidt køkken et flot løft. En ny farve på væggene, eller på selve køkkenindretningen, er en enkel opgave, som kan udskyde en køkkenrenovering i nogle år. Få et trendy udtryk ved at placere nogle smukke skærebrætter i træ. Og byt lidt rundt på hvad der står fremme. 

 

Tips: har du tænkt på, at udtrykket i dit køkken let kan skifte karakter blot ved at skifte vandhanen? 

 

Men uanset:

Lad drømmen om et nyt køkken leve!

Og opsøg vore fantastiske køkkenforhandlere. De er alle fagpersoner og KAN køkkener. Og de giver de allerbedste råd når drømmekøkkenet skal realiseres. 

 

Vi ønsker god fornøjelse med DIT køkken! 

BORAs bordemfang er de teknisk mest førende på markedet. De har en effekt på hele 99,7% og kåres til stadighed som bedst i test og vinder af flere design awards. 

Se BORA bordemfang i aktion hos en af ​​vores dygtige BORA-forhandlere over hele Danmark: